Medlemskab
Selvom det ikke længere er et krav i den nye spillelov, skal man fortsat være medlem af LUNDBY BANKO. Ved indmeldelse oplyses navn, adresse m.v. af hensyn til pladsreservering og diverse trækninger i årets løb. Oplysningerne behandles fortroligt.
Medlemskort for sæsonen (september - april) koster 20 kr.
Inden spillet starter trækkes to medlemsnumre. Gevinsten er 6 gratis plader til næste gang spilleren kommer.
Depositum for plader
Der skal betales et depositum på 20 kr. for 6 sammenhængende plader. 12 kr. for 2 sammenhængende plader og 7 kr. for en enkelt plade. Depositum betales tilbage efter spillet, hvis man ikke ønsker at spille på pladerne igen.
Bemærk venligst at depositum betales først tilbage, når alle spil er afsluttet!
Skaf et nyt medlem
Skaf et nyt medlem og få chokolade, når det nye medlem har spillet 3 gange. Hør mere ved ”Salg af medlemskort”.
Pladsreservation
Hvis man kommer regelmæssigt, kan man få en fast plads. Hør mere ved ”Salg af medlemskort”.
Baren
Det er ikke tilladt at medbringe egne mad og drikkevarer.
Salg af drikkevarer fra kl. 16.15, øvrigt fra kl. 16.30.
Hver gang tilbyder vi franskbrød med pålæg eller ost samt pølser med brød
På skift tilbyder vi frikadeller med kartoffelsalat/rugbrød med surt ELLER flæskestegssandwich.
Der vil være salg af sandwich og franskbrødsmad før bankospillets start og i pausen.
Priser i baren:
Kaffe og the: 10 kr. 1. opfyldning er gratis. Køb af kande med kaffe 30 kr.
Vand 10 kr. pr. stk.
Øl 15 kr. pr. stk.
Frikadeller med kartoffelsalat eller rugbrød med surt 20 kr. pr. stk.
– 2 stk. for 30 kr.
Flæskestegssandwich 30 kr.
Franskbrød med pålæg eller ost 20 kr. pr. stk. – 2 stk. for 30 kr.
Pølse med brød 20 kr. pr. stk. – 2 stk. for 30 kr. Pølser bestilles og betales før spillet starter. Udlevering af pølser med brød sker i pausen.
Spil/Gevinster
Lotteri og diverse spil
Inden pausen sælges lotteri for 10 kr. pr. lod med fem chancer, samt diverse spil, hvor gevinster på 25 kr. og derover udbetales ved ”hovedkassen”.
Ordinære spil på almindelige plader - Spil 1 – 19
Der må kun spilles på plader mærket med ”Lundby Banko”.
Pladepriser, ordinære spil
10 kroner pr. plade.
Gevinsterne er kødgevinst til en værdi af 75 kr. på 1 række, 150 kr. eller kødgevinst til en værdi af 150 kr. på 3 rækker.
Der er fuld gevinst til alle med banko i de 19 ordinære spil.
Er der flere bankoer trækkes lod mellem vinderne. Vinderen af lodtrækningen får kødgevinsten, taberen får kontanter svarende til kødgevinstens størrelse.
Oplys medlemsnummer
Ved betaling for dine plader skal du fremvise dit medlemskort.
Pladesalg
Pladesalget omfatter Kontrolkupon og Puljespil (superbanko)
Kontrolkuponer for køb af plader til de ordinære spil
Kontrolkuponerne skal ligge synligt fremme sammen med jeres medlemskort. Har man ingen kontrolkupon, er der ingen gevinst ved banko. Inden spillet starter trækkes 2 kontrolkuponer. Gevinsterne er 6 gratis plader til næste gang spilleren kommer.
Opstartspil (6 sammenhængende plader)
Pris 25 kr. pr. ark med 6 sammenhængende plader.
Gevinsterne er 100 kr. på 1 række, 200 kr. på 2 rækker og 300 kr. på 3 rækker.
Er der flere med banko, deles gevinsterne.
Puljespil (superbanko)
Pris 40 kr. for 6 sammenhængende plader.
På superbankoen krydses alle bankonumrene af.
Gevinsterne er 100 kr. på 1 række, 200 kr. på 2 rækker. Gevinsten på 3 rækker, der afhænger af puljestørrelsen, oplyses på dagen.
Er der flere med banko, deles gevinsterne.
Pausespil
Pris 50 kr. pr. ark med 6 sammenhængende plader. Gevinsterne er 200 kr. på 1 række, 300 kr. på 2 rækker og 500 kr. på 3 rækker.
Er der flere med banko, deles gevinsterne.
Slutspil
Pris 25 kr. pr. ark med 6 sammenhængende plader. Der spilles pladen fuld. Gevinsten er 300 kr.
Er der flere med banko, deles gevinsten.
Lykkenummer
Hver spilledag trækkes to lykkenumre, der er gældende i de ordinære spil før hhv. efter pausen. Gevinst for banko på et lykkenummer er 50 kr. som lægges oven i gevinsten.
Pulje til banko på 10 numre eller derunder
Banko på 1 række på 10 opråbte numre eller derunder, giver mindst 25 kr. oven i gevinsten. Der lægges 25 kr. i puljen på hver spilledag.
